Et mindre produktionsselskab med hovedsæde i København. Nærmere præciseret på øen hvor hiphop kulturen for første gang blomstrede op i Danmark. Det var også her de første oldskool beats blev produceret på simpelt udstyr og med årene udviklede sig til den unikke og karakteristiske lyd der idag kan høres i MixtapeMusic's udgivelser.

Forside

Nyt fra fronten!

Så er der ikke længe til at "Hvad Er Kunst" er på gaden. Wryck er ved at lægge sidste hånd på 23 nye produktioner. Opmærksomheden henledes til hans forrige udgivelse "Død og Pine" hvad gæstemedvirkende angår. Hele 8 gengangere fra den plade er med på den nye skive. Her taler vi om Tjes Boogie, Valbjørn, Seest, MortitoPåTværs bare for at nævne nogle få. Men også nye features som 4fod, Sandheden, Jinix, Knox & Luco er at finde på den nye udgivelse som rummer stærke numre som absolut skal tjekkes ud.

Samtidig er et nyt album projekt med Valbjørn ved at tage form. Her har Wryck og Jacob valgt at gå nye veje med helt nye toner. To numre fra Valbjørns kommende album er at finde på "Hvad Er Kunst". Det ene "Krystalnatten" er der i skrivende stund ved at blive skudt video til i forbindelse med udgivelsen af "Hvad Er Kunst".

"Hvad Er Kunst" har release den 9. august og Valbjørns album forventes februar 2011.

 

Wryck - Hvad Er KunstNu er der endelig kommet en dato på hvornår du kan forvente MixtapeMusic's næste album på gaden. Den 9. august 2010 udkommer "Hvad Er Kunst?", en opfølger på den forrige kompilation, "Død og Pine" som blev hele grundlaget for MixtapeMusic.dk.

Igen har den erfarne beat doktor - Wryck samlet et stærkt team af artister til at fuldende hans velproducerede tracks. Blandt de mere velkendte navne finder vi gengangere som Patrick B, Tjes Boogie, Jacob Valbjørn, Alliancen, Seest, Meller og Mortito. Men også nye navne som Sandheden, 4fod, Knox, Morten Luco, Katrine Schønnemann og Jinix er denne gang repræsenteret.

 

UNDSKYLD

Der er sket rigtig meget siden MixtapeMusic.dk, for ca. et år tilbage, gik i luften. Og de sidste par måneder har al tiden gået med at bygge nyt studie og flytte gear.

I forbindelse med at vores studie har skiftet adresse, har vi besluttet at opdatere designet her på hjemmesiden også. Der kan derfor forekomme enkelte fejl de næste par dage.